International erfaring, strategisk tankegang og jordnær realisering

Oprindeligt er jeg uddannet maskinmester – og måske har det betydning for den måde, jeg stadig efter en mangeårig international karriere ser drift og forretningsudvikling på:

Det behøver ikke være så indviklet.

Den tilgang bruger jeg i dag i mit arbejde som co-pilot og hands-on hjælp for ledere samt arbejdende bestyrelsesmedlem i såvel små som mellemstore ejerledede virksomheder.

Som bestyrelsesmedlem og co-pilot arbejder jeg blandt andet med

  • turnaroundPer Lyngaa 03 - © Jonas Fotografi
  • optimering
  • styring af vækst
  • organisationsudvikling
  • rekruttering
  • generationsskifte
  • at gøre en virksomhed salgbar

 

Få gavn af mine erfaringer fra en global koncern

Jeg kan bibringe et andet perspektiv, fordi jeg ud over den praktiske tilgang til tingene har international erfaring fra store koncerner – og den kan sagtens skaleres til også at skabe værdi i forskellige størrelser og typer af virksomheder.

Du kan se mit fulde CV på LinkedIn, men da jeg valgte at blive selvstændig, var jeg executive direktør i en global koncern med 14.000 ansatte. Jeg havde blandt andet ansvar for strategi og forretningsudvikling.

Siden maskinmesteruddannelsen i sin tid har jeg løbende efter- og videreuddannet mig – blandt andet på INSEAD.

Jeg taler engelsk samt de skandinaviske sprog flydende og er rimelig på tysk samt hollandsk / flamsk. Derfor arbejder jeg stadig gerne internationalt og kan blandt andet hjælpe med forskellige opgaver omkring eksport samt international rekruttering.

Har du brug for min hjælp i international sammenhæng, vil jeg anbefale dig også at klikke over på den engelske del af mit site. Den del er målrettet det internationale marked.